Anmeldelse af Samsung Portable SSD T7 Touch 1TB - Perfekt til ens digitale arv?

Ron Brevstgaard
Ron Brevstgaard

Jeg har længe brugt Samsung SSD S7 til bl.a. mit Sigma FP som "skyder" i formatet CinemaDNG og nu er der kommet en touch-udgave der tillader fingeraftrykslæsning ifm. kryptering der dog kun virker på Win, Mac og Android.

Hvad kan den nye touch-udgave så, som den gamle ikke kan? Faktisk ikke det store. Datahastigheden (læs/skriv) er øget og så kan man som nævnt, nu benytte sig af fingeraftryk til AES 256-bit hardware encryption/decryption.

Fordele:

  • AES 256-bit hardware encryption.
  • Størrelsen "matcher" den gamle. Dvs. bruger man den f.eks. til ekstern optagelse så kan samme SSD-holder benyttes.
  • USB-C udgang. (Utroligt nok er nogle SSDér i 2022 stadig med USB-A).

Ulemper:

  • AES 256-bit hardware encryption (Har jeg personligt ikke tillid til men bedre end ingenting).
  • Fingeraftrykslæseren kan somme tider være langsom.
  • Mangel på linux-understøttelse men man kan selvfølgelig droppe kyrpteringen og bruge den som alm. SSD.

Hvad vil jeg med den?

Jo, jeg har valgt en 1TB som giver bedst value-for-money kontra en 2TB der er den med mest plads. Det jeg vil med den er, at gemme filer hvorpå bl.a. min børn skal have adgang. Dvs. alt jeg skal gøre er at tilføje deres fingeraftryk hvilket selvfølgelig skal ske fysisk men så er jeg sikker på, at de også vil kunne tilgå bl.a. feriebillederne i tilfælde af f.eks. dødsfald. De vil dog stadig have adgang til min Lastpass-konto der bl.a. vil give adgang til Tresorit Cloud Storage og ligeledes ved de, hvor de forskellige Yubikeys er gemt i hjemmet.

Alle feriebilleder, testamente mv. holdes opdateret ved brug af Resilio Sync. Dvs. Lokal kopi på selve computer systemet, cloud-kopi (Tresorit, Dropbox -med Boxcryptor- og Backblaze) og så denne Samsung Portable SSD T7 Touch hvor der pt. er godt med plads endnu. Med meget lidt tilpasning af Resilio smækker den unsynced filer over når denne låses op.

Virker det så?

Fingeraftrykslæseren er typisk 2-4 sekunder om at aflæse uanset personen der anvender enheden. Af og til kan man dog komme helt op på 7-10 sekunder men dette er en sjældenhed.

Jeg har først testet Samsung Portable SSD T7 Touch i min digitale arv -løsning i ca. 3 mdr inden jeg valgte, at dette var vejen at gå som lokal backup. Begge børn kan fejlfrit låse den op hver gang og ligeledes kan mere end én finger tilføjes på dem begge. Skulle en fejl ske så skidt-byt, så kan alt findes i diverse clouds hvor alt indhold også er ens. Dvs. jeg er 100% sikker på at intet vil gå tabt da der er fail-safe på fail-safe hvor der er forskellige revisions hos de forskellige cloud-providers der benyttes. Min gamle løsning var i øvrigt Unraid med rsync til Google Drev så selv om løsningen er blevet lidt mere dyr i årlig omkostning så er den mere fail-safe og privatlivet er øget betragteligt.

Hastighed:

Den er opgivet til at have en læs-hastighed på 1,050MBps og en sekventielle skrivehastighed på 1,000MBps og det passer meget godt. Jeg kunne få den op på 938MBps/957MBps i Crystal DiskMark hvilket er yderst godkendt.


Alt-i-alt:

Hastigheden er yderst fin, særligt med krypteringen aktiveret som altid giver en lille smule performance-hit. 1 TB er sweet-spotét pt. pris kontra lagerkapacitet. Størrelse og vægt gør den nem at have tapet under f.eks. en kommode hvis det er det man vil.

Som nævnt har jeg ikke den store tillid til AES 256-bit krypteringen men tilliden er stor nok til, at en indbrudstyv ikke vil kunne tilgå indholdet de næste 50-75 år og så er den ok til formålet. Nu i knap seks måneder har det virket at børnene kan låse den op og for god ordens skyld (mens deres hænder stadig vokser) vil best-practices være at forny deres fingeraftryk ca. hvert andet år hvilket også vil ske indtil denne SSD må lade livet for en sikkert større ekstern SSD.

1TB SSD vil i øvrigt give dig ca. 930 brugbare GB incl. deres krypteringssoftware (Samsung Portable SSD).

TECH reviews

Ron Brevstgaard

IT-Supporter, Herning HF & VUC. + Tidligere Linux Sysadmin / Systemadministrator (5 års erfaring). +8 års erfaring med SEO og link building +11 års erfaring med udvikling af hjemmesider og webshops.

Kommentarer


  1. Minimal og anonym sporing af brugeradfærd.
  2. Eneste brug af cookies er _cfduid og _cflb - WAF og Load Balancing.
  3. Ingen deling af data med f.eks. Google.
  4. Databehandlingsaftale lavet med Cloudflare.
  5. Databehandlingsaftale lavet med DigitalOcean(DO).
  6. Kontaktformular er tilknyttet ProtonMail.
  7. Automatisk sletning af mails efter 30 dage.
  8. Filer modtaget opbevares med AES256 i CFB-mode.
  1. Ansible Advanced - Hands-On - DevOps.
  2. Google IT Support Professional Certificate.
  3. The Complete Node.js Developer Course (3rd Edition).
  4. Certified Microsoft Innovative Educator (MIE).
  5. Hootsuite Social Marketing Certification.
  6. Google Fundamentals of Digital Marketing 2019.
  7. Google Analytics for Power Users.
  8. Google Shopping ads Certification.
  9. Google Ads Search Certification.
  10. Google Analytics for Power Users.
  11. Aruba Certified Network Security Associate (ACNSA).
  12. *For datoer mv. - Se LinkedIn.
  1. Introduktion til PowerShell (Teknologisk Institut).