
Anmeldelse: Er Fitbit Sense (Smartwatch) pengene værd?
Nu er der ved at blive lukket op igen og Corona fylder lidt mere i hverdagen. Derfor kan der være behov for at komme i gang igen efter at kroppen og ens fjæs måske ser mere slidt og træt ud, end ellers.
Fitbit Sense har en pris på 2.499,- som det ser ud i øjeblikket hvilket er meget lidt for nogen og rigtig meget for andre og kan man leve med lidt færre funktioner. Så er Fitbit Versa 3 næsten identisk til en pris på ca. 1.599,- .. Eneste forskel er mangel på ECG monitor, EDA sensor, og Skin Temperature sensor - beklager blev for doven til at oversætte copy-paste. Dvs f.eks. GPS-funktionen er helt den samme på dem begge.
Nå, Fitbit Sense er et avanceret sundheds-smartwatch der udover at have skridttæller angiveligt også kan bruges til stresshåndtering jf. deres hjemmeside. Man får med dette smartwatch indsigt i, når ens hjerterytme er for høj el. lav og så har vi også ting som Sp02 som jeg dog ikke kan se hr. og fr. danmark bruge til det helt store medmindre man virkelig er i trænings/fit-mode.
Batterilevetid.

Op til seks dage ifølge Fitbit selv. Jeg vil dog sige højst 4-5 medmindre du ikke gør meget brug af skærm (funktioner) på uret løbende - Bruger du always-on funktionen så er du nede på max. 2 dage. I frostgrader bliver batteriet i øvrigt drænet endnu hurtigere så bliver spændene hvad en forhåbentlig varm sommer kan få af indflydelse. Lysstyrken kan selvfølgelig reguleres men er man udendørs med massere af sollys, så det kun max. som er brugbart så det letteste er bare at lade den stå her hele tiden.
Fitbit Premium.
Er du ny Fitbit Premium bruger eller kan overleve med at skulle lave en ny konto så følger der et halvt års abonnement med i prisen på Sense-uret. Her for du mere indsigt i den udgave som er gratis og her finder du også bl.a. helbredsprogrammer til mere og en bedre søvn. Du får mere indsigt i søvnrytme og diverse challenges som kan laves mod dine bekendte, også de som ikke er premium-bruger bare du er den der opretter/linker dem. Premium vil i øvrigt koste dig $9.99 hver måned når den gratis periode ophører.
Kvaliteten er ganske glimrende og egentligt bedre end forventet til prisen. Et Apple-watch er det dog ikke hvor den sidste finish fremstår lidt mere lækkert og brugerflade er mere uh´f. Brugerflader er dog stadig rigtigt godt udtænkt og alt kræver få handlinger. Dens touchskærm er dog dårligere til at registrere inputs fra ens finger end hvad der er forventeligt hvis bare man har haft en nogenlunde smartphone i hånden før.

Opkald, SMSér og notikationer kan du naturligvis få ind på dette smartwatch når din smartphone er tæt nok på. Google Assistent er også understøttet så uret kan faktisk alt forventeligt. Nu hvor vi er inde på opkald. Så kan du tage dem direkte fra din Fitbit Sense og snakker ind i denne som var man én idiot. Sikkert fint når man er hjemme og er i gang med sit yoga eller hvad man ellers er. Men når man står i bl.a. bussen så ser det stadig ret så komisk ud (så ja, den har indbygget mic og speaker der bare ikke er super god, men de er der).
Dens skærm er en amoled-skærm, så sort fremstår faktisk yderst sort og farverne er ret så pæne men sammenlignet med Samsungs nyeste displays er der stadig lang vej for dette smartwatch.

Fitbit EDA-funktionen scanner i øvrigt efter sved for at finde ud af om man er stresset. Hmmm... Denne scanning tager to minutter og så vil du få en stress-score. Mon ens chef vil godtage den? ;-)
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.