
Glen Scotia 14 Year Old Tawny Port Finish - Campbeltown Malts Festival 2020
I dag står den på Glen Scotia ‘Tawny Port’ Festival Edition 2020 der som navnet antyder, har fået en finish i Tawny Port Hogsheads og der er her tale om en periode på otte måneder
Den tørvede malt blev destilleret i 2006 og modningen er sket i en blanding af amerikanske hogsheads, medium char amerikansk eg og først-fyldte bourbon fade. Der er her tale om en fadstyrke aftapning på 52,8%.
Næse:
God potion brombær blandet med honning, svag havsalt og hints fra lys opvarmet karamel. Af og til kommer grapefrugt frem i næsen på samme tid med grønt æble. Svage hints; opvarmet fløde, vanilje.
Mund:
Så sker der lidt mere.. Fersken, honning, grønt æble og brombær danser rundt som har de alle styr på den samme dansetrin. Alle på dansegulvet bliver hurtigt trætte og efterlader brombær alene hvor lidt tørv sammen med nelliker byder sig til. Så finder solbær blandet med hav vejen frem hvor fløde og karamel står for slutdansen.
Afslutning:
Mellem af lægde hvor karamel og nelliker er stærkest efterfulgt af en tynd flødesmag. Så smages friskkværnet pebermix og lidt citrussyrlighed til slut.
Resultat, tanker og score:
Bedømmelse: 77/100.
Er personligt ikke så begejstret for Glen Scotia og til 600,- så er den ikke pivringe men de fleste vil nok få mere ud af at købe noget andet i denne prisklasse.
Det vil i hvert fald være let at finde noget bedre til samme beløb men når det så er sagt, så er balancen ganske fin. Den overrasker bare ikke på nogen som helst måde… Faktisk falder man let i søvn her men det er måske også meget godt at have noget på hylderne, til de aftener, hvor man ikke kan falde i søvn. – Så her man et alternativ til en enkelt bajer.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.