
Jack Daniel's Master Distillers No.4
Den fjerde udgivelse i Jack Daniel’s Master Distillery serien, en hyldest til Jess Gamble der var den fjerde Master Distiller og den første som ikke kom fra Jacks egen familie.
Hans karrierer hos Jack Daniel’s var dog kort idet der kun er tale om 2 år hvorefter han gik på pension. Denne mash består af 80% korn, 12% rug og 8% malt. Alkoholprocenten her er på 43%.
Næse:
Meget sødme rammer som det første i form af overmoden banan hvor nødder, kanel, peber og vanilje presser sig på. Svagt opfanges røg, banan og karamel. Måske lidt hasselnød.
Smag:
Vi har igen her fat i tydelig banan, (til den meget brune side) i flot samspil med eg, kanel, karamel, vanilje og hasselnød. Meget afdæmpet kaffe er at finde ved god mængde og anelse peber lægger sig i munden.
Afslutning:
Kort længde. – Her har vi lidt mere træ indflydelse i en blanding med banan-smagen. Faktisk er afslutningen det tætteste vi kommer på en helt alm. Jack Daniels smag som man kender den.
Resultat, tanker og score:
Resultat: 66/100.
Mere interessant end den alm. no. 7 og balancen, ja den er da ok men til prisen, kan den godt pakke sammen. – Ift. bananprofilen giver den minder om Pisang Ambon blandet med mælk som faktisk er bedre, end det lyder men ikke super fedt når der er tale om en whisk[e]y.
Kort sagt brug pengene på noget andet og køb, hvis du mangler en JD men ikke har mere end de ca. 299,-.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.