
Johnnie Walker A Song of Fire (Game of Thrones)
Så er der kommet nye efterfølgere til White Walker og først er det Song of Fire, som står for skud. Igen, er der med “Song of Fire” og “Song of Ice” tale om stærk begrænsede aftapninger og de, der har jagtet en White Walker (2018) i sin tid ved, hvor begrænset denne har været. *Host*.
Ifølge UK presskit’et så er der bl.a. en lille sjat fra Caol Ila og en lille sjat fra Cardhu i denne Song of Fire og alt andet er pt. i det uviss. – Begge er ejet af Diageo så er nok ikke en *shocker* for nogen.
Flaskens label er inspireret af dragerne fra House Targaryen, GoT og dens alkoholprocent er på 40,8%. Johnnie Walker anbefaler at denne nydes neat, – heldigvis da.
Næse:
God potion krydderi (cayennepeber, hvid peber, bukkehornsfrø, koriander og tørret jalapeño) efterfulgt af en let røg og egeduft. Hints fra karamel og vanilje og en udefinerbar sødme. Slutter af med rødt æble.
Mund:
Stærk og krydret smag af eg, som lidt skjuler den klassiske Johnnie Walker -smag, der dog stadig er til stede og så ankommer en lang liste med diverse krydderi der ret godt matcher dens næse, dog er der også blevet plads til nøddemix og hvid peber. Så ankommer frugtsødme blandet med let røg og karamel.
Afslutning:
Kort afslutning på nippet til at være mellem af længde hvor krydderi og let røg er det eneste, som er værd at bemærke – alt andet “dør” ud, med det samme.
Resultat, tanker og score:
Bedømmelse: 42/100.
Til 350,- er denne Johnnie Walker A Song of Fire lige så spændende som knastør / 5-dages gammelt franskbrød en søndag, hvor man troede, at man skulle morgen”synde” bare lidt.
Det mest positve i denne dram må være, at de anbefaler den neat frem for lettere frossen, som med White Walker og så at lidt røg har fundet vej.
Nå, medmindre stærk GoT-fan… så send denne Song of Fire direkte i flammerne hvor den høre hjemme.
Sådan lavede vi forresten billedet:

Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.