
Johnnie Walker Blenders' Batch Red Rye Finish
Denne Red Rye Finish dram fra Johnnie Walker var ikke én, som vi havde tænkt os at anmelde men whisky.dk valgte at tilsende os en dyrere flaske frem for den ønskede, da den ikke kunne skaffes så det gjorde denne beslutning yderst let.
Denne dram består af fire slags whiskyer, herunder malt fra Cardhu (kendt for sin friskhed og frugtnoter) og korn fra Port Dundas. (Cremet med vanilje-indspark). Der er her tale om first-fill bourbon fade med finish i rug fade. Denne whisky er tiltænkt diverse cocktails/drinks som f.eks. Manhattan eller Old Fashioned.

Farve:
Vortebirk.
Næse:
Det første der rammer næsen er sødme (fra honning, karamel og brunt sukker) i en god blanding med krydderi efterfulgt af svagt grønt æble. Krydderien består af kanel, muskatnød og ingefær. Yderst svag rug gemmer sig godt men den er alligevel tydelig. På samme tid og nogenlunde svagt, kan mynte, appelsin og abrikos opfanges.
Smag:
Hvor er rugén? Her tænker -man- at “Attempted Red Rye Finish” ville være korrekt labeltekst. – Ellers god sødme og krydderi i en fin balance hvor drammen virker meget let og frisk i det. Vanilje, karamel, yderst-yderst-yderst let rug og honning er mest fremtræden efterfulgt af citrus, halm, kanel, cornflakes og nødder.
Afslutning:
Medium længe der dog kun lige rammer medium. Igen sødme i et mix med krydderi, der virker lidt for “venlig”, fin tydelig karamel, vanilje og nødder samt appelsin.
Resultat, tanker og score:
Resultat: 57/100.
Intet her kan retfærdiggøre en dansk pris på kr. 299,- begrænset udgave eller ej. Alt for “venlig” og afdæmpet, lidt ala en fesen samkost af mennesker hvor man fortryder sit selskab. Dens rye (rug) er så lidt eksisterende, at enhver vil føle sig skuffet over duft og smagen heraf. Om denne dram, er der i hvert fald ikke mere at skrive hjem om.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.