MS Teams - Sådan laves rulletekst (Ending Credits) over dit webcam feed (OBS)
Når du f.eks. er færdig med at afholde dit MS Teams møde el. Teams Live Event vil det give god mening at sige tak for deltagelsen, tak til de som gjorde mødet muligt, tak for de som frivilligt har bakket op osv.
Lige som vi allerede har lært hvordan man bl.a. gør:
- MS Teams - Brug Microsoft Whiteboard som et webcam overlay (OBS). - På denne måde kan du give flere informationer ved at tegne over dig selv mv.
- MS Teams - Sådan viser du et diasshow i stedet for dit webcam feed (OBS). - Brug f.eks. et diasshow til at afslutte dit event hvor f.eks. live-chatten er i fokus.
Så er dette også let at gå til, og faktisk lettere end de to andre nævnt.
Nå, lad os så få lært at indsætte rulletekster (ending credits).
1. Det første vi skal er at hente Open Broadcaster Software (OBS).

2. Installér nu denne som du vil gøre med ethvert andet hentet program.
3. Start programmet og luk startguiden.
4. Nu skal vi først have tilføjet et webcam-feed. Det gør vi ved at klikke på '+' efterfulgt af klik på Videooptagelsesenhed under Kilder nede i buden af OBS.

5. Giv nu dit webcam-feed et kaldenavn/alias. (Det letteste er bare at kalde den f.eks. Webcam). Klik nu OK og derefter OK nede i buden igen - du behøver ikke at ændre i nogle webcam-indstillinger.

6. Alt efter hvor heldig du er, vil du enten se dig selv i fuld størrelse el. i en lille firkant. Såfremt du ikke fylder hele output-feedét. Så højreklik på dit oprettede webcam under Kilder og vælg Tilpas størrelsen for output...

7. Nu skal vi have indsat vores rulletekster (ending credits) og det gør vi ved at klikke på ´+´under Kilder igen, og så skal der vælges Tekst (GDI+).

8. Giv nu denne et kaldenavn/alias der er let at huske.

9. Indsæt nu din tekst. - Det er også her du skal tilpasse skriftstørrelsen, farve mv.

10. Tilpas særligt tekststørrelsen til du finder den passende.

11. Sådan. Nu går vi fra du fik teksten og evt. farven som du ville have den. Godt gået!
12. Nu skal vi have sat rulleteksten i bevægelse så den ikke fremstår så kedelig. Det gør vi ved at klikke på vores rulletekst under kilder efterfulgt af Filtre.

13. Klik på ´+´efterfulgt af Rul.

14. Bevæg nu f.eks. vertikal-slideren til du er tilfreds med hastighed.

15. Så er du faktisk klar til at tage det i brug!
16. Nu er det blot at starte det virtuelle OBS webcam og så vælge dette som webcam i Teams under Indstillinger -> Enhed.

Sådan ser det ud i Teams:
*Bemærk at dit webcam-feed vil se spejlvendt ud for dig selv i Teams. Kolleager mv. vil se alt korrekt :-).

Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.