
Peak Design Everyday Backpack 20L V2
Mine tanker om denne kamerataske samt hvad er super godt og mindre heldigt.
Her står vi med udgave nr. 2 af Peak Design´s Everyday Backpack hvor jeg har valgt 20l udgaven, hvilket er den mindste da dens storebror simpelthen går hen og bliver for stor. Bevares, massere af plads er godt men ideen med en kamerataske er, at man skal have den med. Det gør man bare ikke hvis den er for stor og tung. Hvor ofte vil du f.eks. slæbe en PELI™ Case 1510 med på tur?
Dets load-egenskaber ifølge Peak Design selv:
- Plads til spejlfri kamerahus med monteret objektiv + 1-2 ekstra.
- DJI Mavic drone (Gætte på mini?) + controller, batterier, oplader og tilbehør.
- 15" editor-bærbar.
Dets load-egenskaber ifølge Dustin:
- Kameraudstyr
- Plads til 15’’-bærbar
- Plads til dine hverdagsting udover kameraudstyr
Nå, hvad er der ellers at sige. Jo vejrbeskyttelsen er ok så længe kameratasken er på ens skuldre. Har man den f.eks. sidelæns vil vand kunne glide ind oppefra.

Ellers virker den regntæt da lynlåsene ikke lader vand trænge igennem.
Som udgangspunkt kan man sige at der er tre "hovedrum" i denne taske med mulighed for skillevægge som kan foldes ud.

Der er tænkt over hver en revne og stop så der er gode mulighed for bl.a. at tage et par tripods med, som kan opbevares på siden.

Ligeledes er der magneter at finde mange steder, bl.a. i dets indvendige lommer så f.eks. batterier ikke kastes rundt.
Design:
Designet er overordnet godt med undtagelse af, at matrialet (i hvert fald på den sorte) hurtigt samler støv.

Det med at den er smallere i bunden og bredere i toppen ser også lidt underligt ud i mine øjne men det er selvfølgelig en smagssag.
Ellers så savnes der nogle clips alá små karabinhager hits og pist til f.eks. at påmontere værktøj, nøgler mv.
Slitage:
Den holder faktisk godt efter intens brug i to måneders tid. Kun lidt i bunden forekommer slidt men det er klart nå den sættes på f.eks. fliser og sten.
Nogle stropper skal i øvrigt strammes fra tid til anden da de langsomt udvidder sig.
Hvad jeg selv fandt plads til: (Daglig setup)
- Sigma FP + 3 batterier hertil.
- 3 objektiver.
- Monitor (SmallHD) + 2 batterier hertil.
- Deity V-Mic D3 Pro mikrofon.
- Røde Wireless GO sæt.
- Dell XPS 13 i7-1065G7.
- 4x SD-kort.
- 2x eksterne SSDs.
- Diverse Smallrig-tilbehør.
- 3x batteriopladere.
- 2x Mini-hdmi kabler (1x 0,30 og 1x 1.5m).
- 2x UBS-c til USB-C kabler (15cm og 45cm).
- Billig tri-pod på siden.
- SwitchPod på siden (mini-tripod).
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.