
Shenk's Homestead (2018 Release)
Michter’s Distillery i Louisville, KY, produceret et omfattende udvalg af prisvindende amerikanske whiskyer og har siden august 2015, destilleret i deres egen facilitet. Mitcher’s høster hvert år stor global anerkendelse for kvaliteten af både deres egne men også deres sourced whisky.
Her står vi med deres Shenk’s Homestead 2018 Kentucky Sour Mash udgivelse fremstillet ved brug af Sour Mashing og så er modningen sket i forkullet amerikansk samt har de også gjort brug af franske ege fade hvor indholdet er blevet blandet i den endelige batch.
Hvorfor Shenk’s Homestead? John Shenk etablerede tilbage i år 1753 det som vi kender som Mitcher’s i dag.
Der er i alt aftappet 1.810 flasker af denne (vi har her flaske nr. 289) og så er den alkoholprocent på 45,6%.
Næse:
Krydret rug er her i en blodig slåskamp sammen med egetræ og brunt sukker hvor lige meget blod spildes. Så ankommer duften af let bark i et mix med skovbund hvor små hints af læder også vil have mulighed for at svinge sværdet, som kun bliver gjort delvis. Når hvad der er nævnt, er “faldet”, rejser karamel sig op og det sker på samme tid, med appelsinskal og let krydderi. Din sidste stående mand på slagmarken er her cayennepeber, hints fra mango, usødet kakaopulver og rødt æble.
Mund:
Afbrændt karamel, forkullet egetræ (her der der “smæk” på) og smagen af øllebrød (med mørk øl) bestiger først tronen. Så vil ahornsirup og hvid friskkværnet peber også havde en plads i kongerækken og det sker lige foran rosiner, mørk chokolade og hints fra rug. Efter 2-3 sekunder ankommer den lette skovbund fundet i næsen, lægger sit svær og lader appelsin rejse sig fra støvet hvis støv er stødt ingefærpulver blandet med tannin/garvesyre som giver en skønherlig bitterhed til det andet, som er nævnt. Det skal nævnes at denne er meget tyktflydende, hvilket bestemt kun er positivt.
Afslutning:
Egetræ partere her, alt andet, og efterlader kun arme og ben tilbage på de blodige marker hvilket gør at chokolade, smør og rugbrød er svært at “indsamle” da de virker lidt svage i det. Eller, skrevet på en anden måde, dens egetræsafslutning overdøver lidt alt andet men balancen er stadig helt i øjet.
Resultat, tanker og score:
Score: 86/100.
Til de ca. 775,- tænkte man, at det var for meget at skulle slippe for denne men dette blev stærkt modbevist. Den smager langt bedre end håbet og dens balance, som ikke er perfekt, er tæt nok på, til at kunne anbefales for nævnte beløb også hvis den skulle koste lidt mere et sted.
Smager dejlig “mørk” med en frisk bitterhed. Dette må være whisky verdenens svar på en Royal Red ift. bitterhedsmatch.
Smagen er dyb og interessant og der er hverken for lidt el. meget af det som opfanges og dermed er balancen rigtig god. – Michter’s kan altså bare det der, med at få noget godt ned i flasken til os forbrugere og livsnydere.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.