
Speyburn Hopkins Reserve
Først tiltænkt Travel Retail-markedet og som senere hen, blev en ganske alm. købs-flaske i diverse butikker og webshops. Denne Hopkins Reserve fra Speyburn er en hyldest til Speyburn’s grundlægger John Hopkins som lagde vægt på høj kvalitet og innovation.
Der er her tale om en 1 liter flaske hvor amerikanske bourbon fade har været anvendt til dens modning der først har været påfyldt med peated whisky, dærnæst tømt og så opfyldt igen med det vi finder i denne Hopkins Reserve. Dvs allerede ud fra hvad de selv skriver, så har vi her “let peat påvirkning” som billigt kan smides på flasker. Dens alkoholprocent er på 46%.
Næse:
God potion honning efterfulgt af let metal og nærnæst citrus og en anelse vanilje. Så kommer smeltet smør som en god klat lurpak i varm gryde efterfulgt af en meget ultra-feminin og let tørvrøg. Hints fra ristet toastbrød og grønt æble.
Mund:
Anelse syntetisk er det første man tænker, hvor metal og bitter grønt æble er den største spiller på holdet. Så ankommer citrus og paya frugt efterfulgt af honning. Nu “løber” dens tørv frem som har den en forstuet ankel og helst vil tilbage på bænken igen. Hints af ja.. fedtsmag af rullepølse spækket med en god potion peber for at gøre den bedre.
Afslutning:
Meget-meget kort hvor metal og citrus er et perfekt makkerpar hvor tørvrøgen fandt bænken og aldrig forlod den.
Resultat, tanker og score:
Resultat: 43/100.
Denne er noget af det kedeligste fra Speyburn smagt længe og at den er gået fra Travel Retail til alm. “salgsflaske” giver god mening. – Hvordan skulle de ellers kommer væk fra hylderne når nogle har talt over sig.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.