
The Glenrothes 13 Year Old - Halloween Edition 2019
Glenrothes har igen i år, aftappet en 13 års Halloween-udgave. Modnet i en duo af bourbon- og sherry-fade og har dernæst fået en finish i fade, som tidligere har indeholdt peatet whisky.
Der er i alt aftappet 5.000 flasker og så er dens ABV på 46,6%.
Ift. sidste år hvor flasken var sort, er der nu tale om en hvid “frostet” flaske. Denne flaske indenholder lige som med Mackmyra Intelligens, en NFC-chip, som når scannet, med ens smartphone, vil sende en til en webadresse (hold din smartphone op til nr. 13 og vente på, at den uhyggelige magi sker), med en virtuel smagning med Spirit of The Glenrothes.
… At Glenrothes vælger at lave Halloween-aftapninger er der en særlig grund til. For det første så mener mange, at Halloween tilhører Skotland da det er bevist, at Skotland faktisk er fødestedet for Halloween. Den anden grund er, at Glenrothes-destilleriet er placeret tæt på Rothes-kirkegården.
Næse:
Meget sødmefuldt men også kraftig vanilje opfanges først efterfulgt af en let behagelig kanel. Så ankommer banan, bagt brød og forkullet træ efterfulgt af hvid peber, kogt æble og citron. Hints fra peber, appelsin og grapefrugt.
Mund:
Igen en god potion vanilje hvor noget ala Lindt Excellence Orange (chokolade med appelsinsmag) vil ind og give en hurtig lussing så man bestemt ikke falder hen. Så ankommer smagen af let røg blandet med rødt æble, blodappelsin og honningmelon med svage hints fra kanel. – Grapefrugt og lakrids kan også let opfanges men fra det ene sip, til det andet, går og kommer disse.
Afslutning:
Lang længe der indenholder en god potion røg, blandet med blodappelsin, sød grape og en smule citrus. Så ankommer honningmelon som i en meget moden en af slagsen og er også den smag man står med til slut.
Resultat, tanker og score:
Bedømmelse: 89/100.
The Glenrothes 13 Year Old Halloween Edition 2019 er bestemt ikke bare et salgstrick, til at få solgt noget tvivlsomt. Det smager bedre end forventet og det smager rigtigt! Og særligt til ca. 365,-.
Dens samspil mellem næse-mund-afslutning er nær lige i øjet og den går ikke over og blive kedelig. Dens røgmænge er tilpas til at enhver kan være med og de som foretrækker røg, også får en behagelig oplevelse uden mangler. Bemærk dog at denne ikke smager som en typisk ‘rothes’ hvilket i dette tilfælde er positivt.
Vi her hos WG vil anbefale at denne dram nydes sammen med filmene; “High Tension”, “Ichi the Killer” og “Wishmaster” såfremt at dette er film, som man endnu ikke har set og man ønsker en aften der fint matcher denne Glenrothes.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.