
The Glenturret Triple Wood
Så tager vi startskuddet på vores første The Glenturret (også kendt som, “The Famous Grouse Experience”) whisky anmeldelse med deres Triple Wood, Batch no. 3. Det var først i 2015 at Glenturret gik med på NAS-bølgen (Triple Wood, Sherry Cask og Peated.) og som navnet antyder er der her tale om modning på en blanding af amerikanske sherry, bourbon fade og europæiske sherry fade.
Farve:
Stilkeg / Solrigt guld.
Næse:
Sød malt, en god potion nødder, chokolade, karamel, marcipan og citrus. I alt en meget balanceret næse uden udfordringer.
Smag:
Malt igen hvor appelsinjuice er meget fremtræden, anelse af vanilje og marcipan.
Afslutning:
Medium langt – Til “nøddesiden”, rig på egetræ og anelse appelsin. Marcipanen er stadig at finde bagerst.
Resultat, tanker og score:
Resultat: 81/100.
Interessant og god smag samt er den pænt afbalanceret. Den smager ikke super ung som man måske ville forvente og derfor ingen metalsmag men mangler lidt indflydelse fra alt det træ der angiveligt er tale om. Den er ikke voldsomt kompliceret men for en whisk(e)y til 399,- er den et udemærket køb. En fin go-to, efter du har nået bunden af din Four Roses som “whisky”-begynder.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.