
Whisky & Cola (Jack Daniels + Coke, Johnnie & Cola, Jim Beam & Cola)
Der skal ikke være tvivl om at egne blandede cocktails er langt bedre men nogle gange skal det bare være hurtigt og nemt. Særligt hvis man er på farten eller befinder sig til et halvtrist familiearrangement, som gerne må blive lidt sjovere.
De færdigblandede Whisky & Cola dåser som vi har været igennem:
- Jack Daniels & Cola (No. 7)
- Johnnie & Cola (Red Label).
- Jim Beam & Cola (Jim Beam Sour Mash Kentucky Straight Bourbon).
- *Vi fandt desværre ikke flere over grænsen i denne omgang (af Whisky & Cola færdigblandede dåser).
1. Jack Daniels & Cola (No. 7)

- Mængde: 330ml.
- Alkoholprocent: 10%.
- Pris 12,-.
Smag:
Dens colasmag er som en blanding mellem Cola-Frem og Vestfyen cola (Coop-Cola) efterfulgt af svag banan, peber og vanilje. Hinst fra kanel og svag peber.
Hvad der savnes:
Mere whisky. (30-45 ml. mere ville gøre underværker.) + Røg.
JD & Cola Resultat: 2,5/5.
2. Johnnie & Cola (Red Label)

- Mængde: 330ml.
- Alkoholprocent: 10%.
- Pris 12,-.
Smag:
Her smager colaen af en Harboe Cola med ekstra tilsat sukker, og så virker den mere “flad”. Så kommer honning, let røg, let krydderi, vanilje og en meget svag ingefær.
Hvad der savnes:
Bedre cola smag. + Mere og bedre whisky. (15 ml ekstra tilsat gjorde underværker på trods af samme skrammel-whisky).
Jonnie & Cola Resultat: 3/5.
3. Jim Beam & Cola (Jim Beam Sour Mash Kentucky Straight Bourbon)

- Mængde: 330ml.
- Alkoholprocent: 10%.
- Pris 12,-.
Det tætteste man kommer på noget brand-cola. Smager ikke langt fra en tysk fritz-kola der har stået lidt for længe men trods alt bedre end harboe og andet nævnt. Når colaen (karamel) har lagt sig, kommer der en lille potion citrus, meget sukker, så vanilje og dernæst kornflakes og slutter ud svag mix af karamel og metal.
Hvad der savnes:
Et helt andet bourbon-valg.
JB & Cola Resultat: 1,5/5.
Man kommer bestemt ikke op at ringe over nogle af disse.. og ærligtalt, så mangler der røgsmag før de bare kan kommer over startlinjen.
Vi (“WG”) foreslår på det kraftigste en Smoked Cola (hjemmelavet) i stedet. *Vi regnede egentlig også med at disse ville være et trist bekendtskab men bl.a. publiceringer som disse, giver os en god potion trafik, hvilket vi ikke kan sige nej til ;-).
WG-Tip: Isterninger formår virkelig at dræbe den lille nydelse som er til stede. Gør derfor som med flere cocktails. Smid isterninger i valgte glas og lad dem nedkøle glasset og smid dem derefter af h&%!-til og så hæld indholdet i. – Ellers “dump” dåsen (el. dåserne) direkte i fryseren for et par timer.
Brevstgaard Nyhedsbrev
Deltag i nyhedsbrevet for at modtage de seneste opdateringer i din indbakke.